Handelsbetingelser

Levering og fragt i danmark

Alle forsendelser sendes med GLS til pakkeshop med mindre at afhentning på adresse er valgt.
Leveringstiden er 1-3 hverdage. Vær dog venligst opmærksom på, at der i perioder med helligdage samt højt belastede perioder kan opstå længere leveringstid. Der kan ligeledes forventes længere leveringstid til ikke brofaste øer.

Når din ordre er afsendt fra Vidunderlige Barn vil du modtage en email herom. Her kan du finde Track & Trace nummer, således at du løbende  kan følge din pakke. Du modtager også en email, når pakken er klar til afhentning.

Der er gratis fragt ved køb over DKK 249,- (inkl. moms).
Ved køb under DKK 249,- (inkl. moms) koster fragt DKK 29,- (inkl. moms).

Vær opmærksom på, at din pakke skal afhentes i den valgte pakkeshop inden for 10 hverdage. Herefter returneres pakken til Vidunderlige Barn.

LEVERING OG FRAGT UDEN FOR DANMARK

Ønsker du levering uden for Danmark, bedes du kontakte Vidunderlige Barn på info@vidunderligebarn.dk.
Fragtomkostningerne varierer fra land til land.

Vidunderlige Barn har ikke ansvar for evt. told eller andre potentielle afgifter, der måtte blive pålagt en vare, som er købt og afsendt fra Vidunderlige Barn. Denne told eller afgift skal afholdes af kunden eller modtageren.

 

RETUR OG FORTRYDELSESRET

Vidunderlige Barns varer er omfattet af købelovens regler ang. fortrydelses- og returret på internettet. Du har derfor til enhver tid 14 dages fortrydelsesret gældende fra den dag, du afhenter din pakke i pakkeshoppen.
Det er din ret som køber at fortryde købet efter brug af varen – dog med det forbehold at du hæfter for en evt. forringelse af varens værdi. Varen må således gerne undersøges på samme måde som ved et almindeligt butikskøb. Mærker/tags og eventuel original emballage anses som en del af varen og dermed også varens værdi. En eventuel værdiforingelse vurderes alene af Vidunderlige Barn.

For at gøre din fortrydelsesret gældende skal du senest 14 dage efter, at du har afhentet varen i Pakkeshoppen meddele Vidunderlige Barn, at du ønsker at returnere varen. Dette gøres på email: info@vidunderligebarn.dk. I mailen skal du vedlægge en kopi af din faktura. Du skal ydermere sende varen retur senest 14 dage efter, at du har givet Vidunderlige Barn besked om, at du ønsker at returnere varen. Det er ikke nok bare at levere varen tilbage eller nægte at modtage den.

Sådan gør du:

1. Returpakken skal sendes direkte til døren. Vidunderlige Barn henter ikke returvarer i eks. pakkeshops. og du har det fulde ansvar for, at den kommer frem til Vidunderlige Barn. Pakken skal sendes til: Vidunderlige Barn, Blommehaven 23, 4390 Vipperød.

2. Du er som kunde fuldt ansvarlig for, at returpakken er forsvarligt pakket ind.

3. Send en mail til info@vidunderligebarn.dk med oplysninger om, at pakken bliver sendt retur inkl. ordrenummer, inden du sender pakken.

4. Ved returnering skal du selv betale returfragten.

5. Vidunderlige Barn tilbagebetaler pengene umiddelbart efter modtagelsen af returvaren/varerne. OBS: Pengene tilbagebetales kun til det kreditkort, som varerne er blevet købt med. Dette sker udelukkende for at undgå ulovlig brug af stjålne kreditkort.

 

Betalingsinformationer

Alle priser er angivet i DKK og er inklusive 25 % moms. 

Hos Vidunderlige Barn kan du betale med Visa, MasterCard og MobilePay.

 

Personlige oplysninger

Du bliver registeret som kunde hos Vidunderlige Barn, når du foretager et køb.
Følgende oplysninger bliver registreret: Navn, adresse, email og telefonnummer.
Vidunderlige Barn benytter udelukkende oplysningerne til at kunne levere den købte varer til dig. 
Vidunderlige Barn videregiver aldrig oplysningerne til tredjemand.