


Her på siden kan du downloade venskabskortene gratis.
Udskriv dem og lad dit barn nyde en hyggelig og kreativ stund – præcis som i bogen.
Leo – en ganske særlig skovtur
En hjertevarm historie om venskaber, der styrker dit barns selvværd ved at hjælpe det med at skabe gode venskaber og mærke glæden ved at høre til. Med børnebogen får I en levende fortælling, samtaleark og lege, der gør det lettere at tale med barnet om venskaber, følelser og alt det, der kan være svært at sætte ord på.
Venskaber er vigtige i barnets liv. De gode venskaber skaber anerkendelse og respekt børnene imellem, og der opstår en følelse af at være god nok, præcis som man er: “Wow hun synes virkelig, jeg er dejlig og sjov at være sammen med”.
Disse oplever lagres i barnets hjerne og bidrager til god trivsel, en positiv udvikling og et godt selvværd.
Derfor er det helt essentielt at hjælpe sit barn med at blive en god ven, og denne bog bidrager til netop dette!
📖 I historien er barnet hovedpersonen, der undervejs bliver mødt med spørgsmål, der lægger op til refleksion og dialog omkring venskaber. Bogen stiller bl.a. barnet i situationer, hvor det handler om at dele, at invitere andre med i en leg og at vise omsorg.
Jo mere bevidst barnet bliver om, hvordan man er en god ven, desto lettere er det rent faktisk at være det!♥️
I forlængelse af historien finder I samtaleark, der lægger op til dialog omkring historiens handling og samtidig inddrager barnets personlige oplevelser med sine venskaber. Efter samtalearkene præsenteres desuden tre lege, der giver barnet mulighed for at øve sig i at være en god ven i praksis.
🎨 Sidst men ikke mindst kan barnet hygge sig med at farvelægge tre venskabskort, der passer til historien.